Registrering og ændring af virksomhed
Registrering og ændring af virksomhed
  • February 11, 2016
  • gwadmin

hvad er et CVR-nummer.

Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) er Statens stamregister for virksomheder. Her kan man se virksomhedens navn, virksomhedsform, adresse, branchekode, antal medarbejdere m.m.
Hvis virksomhedens momspligtige omsætning er under 50.000 kr. er det frivilligt, om man vil have virksomheden CVR-registreret. Alle andre virksomheder i Danmark skal have et CVR-nr., som er virksomhedens unikke identifikationsnummer. Det er også først muligt at få en erhvervskonto i banken eller en erhvervsforsikring, når man kan identificere sin virksomhed med et CVR-nr. Desuden skal virksomhedens CVR-nr. være på de fakturaer, som virksomheden udsteder. CVR-registreringen er derfor vigtig at få på plads hurtigst muligt.

Sådan får virksomheden et cvr-nummer.

Man registrerer sin virksomhed online på www.virk.dk, hvor der logges på med Nem-ID eller Nem-ID medarbejdersignatur. Man starter med at vælge virksomhedsform og skal så blot udfylde de oplysninger, der derefter kræves for præcis den virksomhedsform. Med registreringen får man automatisk et momsnummer, hvis man sætter kryds i momsregistrering.

Det er gratis for personligt ejede virksomheder at blive CVR-registreret, mens det koster et mindre gebyr for øvrige virksomheder.

Øvrige tvungne registreringer for virksomheder med CVR-nr.

Når man har en CVR-registreret virksomhed er man forpligtet til også at have flere andre digitale registreringer. Man bliver automatisk guidet videre til disse registreringer, når man har afsluttet CVR-registreringen.

  • Digital signatur (Nem-ID medarbejdersignatur)
  • NemKonto:
    Bruges til at modtage udbetalinger fra det offentlige.
  • Digital Postkassen e-Boks
    Bruges til at modtage brev fra det offentlige og skrive til det offentlige.

Ændringer i virksomheden betyder ændringer i CVR-registret

Du er forpligtet altid at opdatere virksomhedens stamoplysninger i CVR-registret. Det gælder uanset om der er tale om små eller større ændringer. Ændringerne kan f.eks. være:

  • Ny adresse eller nyt telefonnummer
  • Nyt firmanavn
  • Ny ejer
  • Ny virksomhedsform
  • Ny branchekode – eller tilføjelse af bibranche
  • Få yderligere P-numre
    P-nummeret fås sammen med CVR-nummeret. Alle virksomheder har mindst en produktionsenhed med et P-nummer, og produktionsvirksomheden viser, hvor drives fra (f.eks. hvor butikken ligger). Hvis man driver virksomhed fra flere adresser, skal man have et P-nummer for hver produktionsenhed.

 

Gode grunde til at føre regnskaber løbende

Der er mange gode grunde til altid at have orden i sine regnskaber, men de væsentligste er:

  • Du har styr på økonomien
  • Overblikket over resultatet
  • Er godt informeret om virksomhedens transaktioner og bilag
  • Man finder mulighederne og problemerne i rette tid
  • Likviditetsplanlægning for betaling af moms og skat
  • Man kan undgå tidspres ved indberetninger og årsafslutninger
  • Man undgå bøder, renter og sanktioner fra SKAT og andre myndigheder
FÅ EN TIMES GRATIS MØDE

Et godt revisorsamarbejde drejer sig ikke kun om kompetencer og værktøjer, men i høj grad også om personlig kemi. Derfor synes jeg, du skal have mulighed for at møde mig og se, hvad Vistas Revisor står for.

Jeg tilbyder en times gratis møde, hvor vi sammen kan se på dit regnskab og drøfte mulighederne for at optimere din økonomi.